Kanelgifler

Kanelgifler der smager bedre end dem man køber. Giflerne er bedst samme dag de er bagt, men de kan sagtens fryses og lunes i ovnen efter optøning. Portionen giver ca. 24 stk.

Kanelgifler
Kanelgifler

50 gram gær
1 dl lunken mælk
1 spsk sukker
1/2 tsk salt
1 æg
100 gram blødt smør
ca. 300 gram mel

60 gram blødt smør
60 gram brun farin
1 spsk kanel

1 æg til pensling

Rør gæren i den lunede mælk. Rør sukker, salt og æg i og tilsæt halvdelen af melet. Rør det godt sammen. Kom det bløde smør i og bland godt. Tilsæt resten af melet gradvist mens du ælter med dejkroge på håndmikseren eller i køkkenmaskine. Kom ikke for meget mel i. Dejen skal hænge lidt i fingrene men uden at klistre alt for meget.

Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i mindst en halv time.

Forvarm ovnen til 200 grader.

Bland ingredienserne til fyldet og lad det stå i stuetemperatur.

Dejen rulles nu ud til ca. 40 x 50 cm. Smør fyldet ud på dejen med bagsiden af en ske. Lad de bagerste ca. 2 cm være fri.

Pisk ægget til penslingen godt sammen med en smule vand. Med en bagepensel smører du lidt æg på den frie kant af dejen. Rul dejen sammen, så du får en pølse og så ægget hjælper med at klæbe dejen sammen.

Skær pølsen i ca. 2 cm brede stykker. Sæt på en bageplade med bagepapir med sammenføjningen nedad og tryk dem let flade med hånden. Pensles med sammenpisket æg og efterhæver ca. en halv time.

Bages i ovnen på midterste rille i ca. 15 minutter. Pas på de ikke bliver for tørre.

💡 Tip
Kanel kan udskiftes med kornene fra en stang vanilje eller fyldet kan i stedet være hindbærmarmelade smurt ud i et tyndt lag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.