Kalkunlår tilberedt som osso buco

Når der er kalkunlår på tilbud, så er denne ret fast ingrediens på ugens madplan hos os. Den tager lidt tid at lave, men til gengæld kan man med fordel lave dobbelt portion og fryse halvdelen ned.

2 kalkunlår
2 løg
2 fed hvidløg
3 gulerødder
1 persillerod eller pastinak
evt. et stykke selleri eller nogle stængler bladselleri
2 spsk rød balsamico
1 dl rødvin
2 dåser flåede tomater
1 spsk hønsebouillon, pulver eller pasta
2 tsk rosmarin
1 tsk timian
1 1/2 dl fløde
2 spsk ahornsirup
saften af 1/2 citron
salt og peber

Kalkunlår brunes i en gryde og tages op.

Løg og, hvidløg hakkes, gulerod, persillerod og selleri skæres i mundrette bidder. Alt svitses ved ikke for høj varme i gryden. Tilsæt balsamico og kog ind til det halve. Tilsæt rødvin og kog lidt ind. Tilsæt tomater, evt. lidt vand, bouillonpulver og krydderier. Kog ved svag varme i 1 1/2 time til kødet falder af benene.

Tag kalkunlårene op og pil kødet af. Kasser skind, sener og ben. Del evt. kødet i lidt mindre stykker.

Sovsen koges op og tilsættes fløde, ahornsirup, citron og smages til med salt og peber. Læg kødet tilbage i sovsen.

Serveres med fuldkornsris og en frisk salat, for eksempel fennikelsalat. Desuden hører der gremolata til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.