Fantastisk forårs tilbehør til stegt kød eller fisk. Denne sauce eller kompot passer f.eks. rigtigt godt til stegt flæsk med nye kartofler og kan laves i ovnen sammen med flæsket.
500 gram rabarberstilke
1 dl hvidvin
100 gram sukker
lidt salt
10 – 12 blade ramsløg
Evt. lidt chiliflager
Rens rabarber og skær dem i 3 – 5 cm lange bidder. Læg dem i et ildfast fad, hæld vinen over, et lille drys salt og sukker fordeles henover stilkene.
Bag i ovnen ved ca. 150 grader varmluft i ca. 45 minutter. Smag evt. saften til med lidt chiliflager.
Skyl og tør ramsløgsbladene og snit dem i strimler. Bland forsigtigt i kompotten mens den er varm.
Server varm som tilbehør.