En nem kage som er virkelig lækker både som dessert og som kage til kaffen. Kagen kan også laves med andre bær eller frugter og kan varieres i det uendelige med nødder, kokos, krydderier osv.
700 – 800 gram brombær, friske eller frosne
2 spsk sukker
1 dl mandler
2 1/2 dl hvedemel
1 dl havregryn
1 1/2 dl rørsukker
150 gram smør
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Kom brombærrene i et ildfast fad og drys 2 spsk sukker over.
Kom mandlerne i en foodprocessor eller blender og kør kort til de er groft hakkede, du behøver ikke smutte dem først.
Tilsæt mel, havregryn og sukker og blend kort. Tilsæt smør i små klatter og kør til dejen er nogenlunde ensartet men stadig smuldrende i konsistensen.
Fordel dejen jævnt over brombærrene.
Sæt fadet i ovnen og bag til dejen er gylden, ca. 45 minutter.
Server kagen lun eller kold med creme fraiche, flødeskum, vaniljeis eller evt. en skyr-creme.