Skyr er et surmælksprodukt af islandsk oprindelse. Det har som regel et højt protein indhold og en lav fedtprocent på omkring 0,2. Det vil sige at det må anses for sundere end creme fraiche og andre slags syrnede mælkeprodukter.
2 dl skyr
ca. 2 – 3 spsk flormelis
1/4 vaniljestang, lidt vaniljepulver eller vanilje fra kværn
Rør skyren ensartet og tilsæt vaniljekorn, som er mast ud i lidt af flormelisen.
Sigt flormelis i lidt ad gangen og smag den til.
💡 Tip
Skyr cremen kan serveres til pandekager med friske blåbær eller andre bær, til tærter og kager i stedet for flødeskum eller creme fraiche og som tilbehør til kager med frisk frugt.