Jævnet sovs til hverdag og fest

Jævnede sovser er normalt lidt lettere end opbagte sovser, og det vil sikkert være førstevalget til hverdag. Her er et par variationer over dette tema.

Brun sovs

Dette er sovsen til flæske- og andesteg, til den gammeldags oksesteg og til alle andre stegte kødretter, hvor brun sovs passer.

2 spsk rød balsamico
ca. 2 dl fond, bouillon, stegesky eller vand plus bouillon pulver/pasta
evt. lidt ekstra bouillonpulver/pasta
1 – 2 tsk ribsgele
evt. 1/2 dl fløde
sovsejævner eller Maizena mel udrørt i lidt koldt vand
sovsekulør
salt og peber

Kom balsamico eddiken i en gryde og kog det ind til ca. den halve mængde. Pisk bouillon eller stegesky i og bring i kog. Brug en bouillon, der passer til retten. Tilsæt ribsgele eller lidt andet sødt og evt. fløde. Tilsæt lidt sovsekulør, smag til og jævn sovsen under piskning. Lad sovsen simre et par minutter.

Vildt sovs

Sovsen tilsættes ca. 5 let knuste enebær og 1 spsk danablu eller tilsvarende blå ost som koges med.

💡 Tip
I stedet for fløde kan du bruge et magert surmælksprodukt, som f.eks. skyr, yoghurt, creme fraiche eller en friskost. Det eneste det kræver er, at du rører surmælksproduktet op med maizena melet og evt. lidt væske inden jævningen tilsættes sovsen under piskning. Ellers skiller sovsen let. På denne måde kan du lave en sovs, der smager godt og ikke indeholder kalorier i nævneværdig grad.

I stedet for balsamico eddike og ribsgelé kan du tilsætte lidt balsamisk frugteddike som f.eks. denne solbæreddike.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.