Salat med perlespelt og grønkål

Denne salat egner sig som tilbehør til de fleste retter med stegt kød eller fisk og er en typisk vintersalat, da den laves med frisk grønkål. Salaten kan også spises som selvstændig frokostret evt. med lidt frisk frugt til.

3 dl perlespelt
lidt salt
1 lille rødløg
ca. 200 gram frisk grønkål (renset vægt)
ca. 200 gram tørrede abrikoser
ca. 100 gram ristede, saltede cashewnødder eller andre nødder
1 granatæble
ca. 2 spsk hvid balsamico-eddike
ca. 1 spsk flydende honning, smeltet ribsgele el. lign.
ca. 4 spsk god olivenolie
salt og friskkværnet peber

Kom perlespelt i kogende vand med salt og kog ca. 15 minutter. Den skal være mør, men stadig have lidt bid. Hæld spelten i en sigte og afkøl helt. Hvis du har travlt kan afkølingen ske i koldt vand.

Grønkål skylles grundigt, grove ribber fjernes og den hakkes fint med en kniv. Skær abrikoser i tynde strimler.

Rør en dressing af eddike, olie, honning eller andet sødt og smag den til med salt og peber.

Bland det hele og lad salaten trække lidt inden servering. Pynt med kernerne fra et granatæble.

💡 Tip
Balsamico-eddike og honning eller ribsgele kan erstattes af en færdigblandet balsamico-eddike med sød smag af f.eks. granatæble eller appelsin. Du kan også bruge denne dressing af hybenrose og blot smage til.

Grønkål kan købes færdigt skyllet og snittet i velassorterede supermarkeder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.