Ricotta-is med tørret frugt og nødder

Hurtig is til dessert eller som tilbehør til en god kage. Brug de tørrede frugter og nødder du kan lide. Denne version er italiensk inspireret og vil passe fint som afslutning på en italiensk middag sammen med et par biscotti.

 

2016-04-14 14.46.40

250 gram ricotta (italiensk friskost)
1,5 dl mælk
100 gram sukker
50 gram pinjekerner
ca. 100 gram tørret frugt, f.eks. soltørrede tranebær og abrikoser

Rist pinjekernerne på en tør pande ved ikke for høj varme til de er lysebrune. Ryst panden en gang i mellem. Afkøl kernerne.

Skær den tørrede frugt i små tern.

Pisk ricotta sammen med sukker og mælk. Kør ricotta blandingen i ismaskine eller frys i en skål og rør i den mindst hver halve time til den er halvfrossen.

Tilsæt pinjekernerne og den tørrede frugt og kom massen op i en form eller plastboks og sæt den i fryseren.

Inden servering bør isen stå ca. 20 minutter i stuetemperatur. Rør eventuelt isen igennem inden servering.

💡 Tip!
Bag en roulade bund og smør den halvfrosne is ud på den afkølede bund. Rul fast sammen og læg rouladen i fryseren. Ved servering skæres rouladen i skiver og anrettes som semifreddo, dvs. let optøet is, pyntet med lidt mynte eller citronmelisse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.